FAQ om vindmøller

Vi får løbende rigtigt mange spørgsmål om vores vindmøller.

Vi har samlet nogle spørgsmål og svar herunder – og sidder du med en undren eller spørgsmål vedrørende vindmøllerne, så skriv gerne til os.

Bæredygtig vindenergi

Hvor store er vindmøllerne?

Vindmøllerne er af typen Vestas V112. Tårnhøjden er 84 meter og hver vinge er 56 meter lang. Fra jorden til spidsen af vingen, når den står højest er totalhøjden 140 meter.

Hvor meget producerer vindmøllerne?

V112 møllerne producerer under optimale forhold 3 MW pr. mølle. Den årlige produktion pr. mølle er ca. 11.000.000 kWh. En typisk dansker bruger ca. 1.600 kWh pr. år og en gennemsnitsfamilie med 2 voksne og 2 børn i et 150 m2 hus bruger ca. 4.450 kWh pr. år. En mølle kan derfor gøres op til at dække det årlige elforbrug for 6.875 personer eller 2.500 husstande

Hvor ender strømmen fra vindmøllerne?

Strømmen ledes ud på elnettet, hvor NOE står for den videre distribution af el ud til forbrugerne. Strømmen kan på den måde forbruges lokalt, andre steder i Danmark eller eksporteres til udlandet.

Hvad er elprisen når den sælges fra vindmøllerne?

I 2018 var den gennemsnitlige afregningspris for den producerede el på ca. 0,28 kr/kWh. I årene fra 2013 til 2018 har elprisen svinget mellem 0,13 kr/kWh og 0,30 kr/kWh.

Er det rigtigt, at vindmøllerne nogle gange betales for at holde stille?

Det er korrekt! Nogle gange producerer danske vindmøller og udenlandske vindmøller så meget el, at det ikke kan nå at forbruges, og da man endnu ikke effektivt kan lagre al den overskudsproduktion af el, så betaler markedet for at lukke noget af elproduktionen fra vindmøller ned fremfor at betale elforbrugere for at forbruge el. Strømmen skal nemlig ”væk” fra elnettet.

Larmer vindmøllerne?

Vi er selv nærmeste naboer til vindmøllerne, og vi har selvfølgelig haft mange overvejelser omkring støjgener – både for os selv og vores naboer. Der blev lavet grundige undersøgelser, inden vi gik i gang med projektet, og vi har endnu ikke oplevet, at naboer har kommenteret på støjgener. Her på gården er vi vant til støj fra hovedvejen, en ventilator fra en stald, vinden i træerne og lignende. På regnvejrsdage larmer trafikken på hovedvejen f.eks. en del, når vejbanen er våd. Er vinden samtidig i vest, så hører vi tydeligt bilerne. På samme måde hører vi også vindmøllerne – men det er ikke lyd, der generer os. Vind og vejrforhold spiller meget ind på lyden fra møllerne – og vi tænker sjældent over det i hverdagen.

Hvordan kommer man op i vindmøllerne?

Der er elevator i mølletårnene.
Vi har desværre ikke tidspunkter, hvor man som gæst kan få lov til at komme op i møllerne. Grunden til dette er primært, at det tager lang tid at køre op i møllerne med den simple elevator, og samtidig kan der kun være en person udover en sikkerhedsgodkendt person i elevatoren. Det vil derfor tage meget lang tid for en større flok personer, at komme op i toppen af møllen.

Hvem servicerer vindmøllerne?

Vestas står for al service af møllerne. Der er indgået en længere service- og garantiaftale med Vestas for at sikre en høj oppetid og stor sikkerhed for at opnå den forventede produktion.

Hvordan virker en vindmølle?

En vindmølle virker i grove træk således, at vinden får møllens vinger til at bevæge sig og sætter en stor aksel i omdrejninger. Der er så et gear, som sikrer, at omdrejningerne holdes inden for et vist omdrejningstal. Gearet trækker en generator, som producerer strøm. Strømmen går igennem en transformator og leveres ud på elnettet, så spændingen passer til kravene fra elnettet.

Er det rigtigt, at det ”koster” mere i CO2 regnskabet at producere en vindmølle end den mængde vedvarende energi, den kan nå at producere i sin ”levetid”?

Nej, i dag er vindmøllerne så effektive, at de dækker sin egen fremstillingsenergi så rigeligt ind, men det er korrekt, at man naturligvis skal huske at trække møllens ”klima-omkostning” fra i regnestykket for, hvor meget vindmøller gavner klimaet.

Hvor mange dage om året kører vindmøllerne?

Vindmøllerne har en ”oppetid” på ca. 95-99%. Det vil sige, at de er klar til at producere el i 95 – 99% af den tid, hvor der er vind.
Der er årligt 24 x 365 = 8.760 timer. Vinden gav mulighed for, at møllerne kunne køre i ca. 7.300 timer i 2018.

Hvorfor står vindmøllerne nogle gange stille, selvom det blæser?

Det kan være fordi, der produceres mere el til elnettet, end der forbruges i øjeblikket, og derfor betales nogle vindmøller for at stå stille, da strømmen ikke kan lagres i nettet. Hvis dette er grunden til, at møllerne står stille, så vil det normalt være i stærkt blæsevejr eller dage, hvor der bruges meget lidt strøm, og så vil det normalt også være alle fire møller, som står stille.
I solskin kan det også være, at en eller flere af vindmøllerne lukkes ned. Dette skyldes, at vi ønsker at tage hensyn til risikoen for skyggekast til naboer. Der er påmonteret en luxmåler på hver side af vindmøllen og måler disse en indbyrdes forskel, så ved den, at der kastes skygge. Samtidig er der et ”solkalenderprogram”, med nogle indlagte koordinater på nabohuse, i møllen. Når der sker skyggekast og softwareprogrammet i møllen fortæller, at de bliver kastet på et nabohus, så stopper møllen, indtil skyggen er drevet forbi nabohuset og starter så op igen, når der ikke er risiko for gener fra skyggekast.
Servicestop vil naturligvis også af og til forekomme. Vi prøver sammen med Vestas at sikre, at service normalt sker i så vindstille vejr som muligt, men da Vestas hele tiden skal servicere mange møller, så vil det engang imellem også ramme dage med vind.
Nedbrud vil også forekomme af og til. Normalt når Vestas at reagere på deres overvågning af møllernes drift og andre gange når vi selv at ringe til Vestas og melde at en mølle er stoppet og Vestas sender så typisk en montør.

Har vindmøllerne indflydelse på dyrelivet i området?

Så vidt muligt har vi forsøgt at lade projektet bidrage til områdets natur og fauna ved at tilplante nogle “ledelinjer” for store og små dyr i naturen, og derudover opgradere naturen ved nogle af de vandhuller, som er i forbindelse med disse beplantninger. Vi, sammen med vores nærmeste naboer, følger meget med i bestanden af råvildt, harer, agerhøns osv., og derfor vil et bidrag fra møllerne til den nærmest liggende natur, være et naturligt træk. Det er ikke kun store og hurtige dyr, som har gavn af sådanne “ledelinjer”. Salamandere og andre “ligesindede” bruger ligeledes sådanne “ledelinjer” til at vandre fra et vandhul til et andet. Insekter og fugle er også en naturlig del af beplantninger med et stort randområde.
Man kan ikke helt undgå, at enkelte fugle lejlighedsvis kolliderer med vindmøller. Men det sker meget sjældent, fordi fugle vænner sig til møller og lægger kursen udenom. Undersøgelser viser, at antallet af fugle, der kolliderer med vindmøller, er minimalt. Der bliver af og til fokuseret på flagermus i forbindelse med vindmøller, men vi har endnu ikke set flagermus, som er kollideret med vindmøllernes vinger, hvilket ifølge biologer skyldes, at flagermusenes byttedyr normalt ikke bevæger sig i vingernes højde.

Er skyggekast et problem for jer og for naboerne?

I solskin kan der forekomme skyggekast fra møllerne. For at tage mest muligt hensyn til møllernes naboer, så er der installeret et automatisk ”skyggestop”. Der er påmonteret en luxmåler på hver side af vindmøllen og måler disse en indbyrdes forskel, så ved den, at der kastes skygge. Samtidig er der et ”solkalenderprogram”, med nogle indlagte koordinater på nabohuse, i møllen. Når der sker skyggekast og softwareprogrammet i møllen fortæller, at de bliver kastet på et nabohus, så stopper møllen, indtil skyggen er drevet forbi nabohuset og starter så op igen, når der ikke er risiko for gener fra skyggekast. På den måde undgår vi, at skyggekast er et problem.

Hvem ejer vindmøllerne?

Ausumgaard ejer de tre af møllerne og 20% af den fjerde. De sidste 80% af den fjerde mølle blev udbudt i anparter i starten af 2012. Der var udbudt 8400 andele som kunne erhverves til kostpris. Interessen var stor og der blev budt ind på 20.400 andele. De 8400 andele blev fordelt på 182 nye mølleejere, som alle er bosiddende inden for en radius af 4500m fra den nærmeste mølle.

Hvem er med i vindmøllelauget?

Medlemmerne i vindmøllelauget bestod oprindeligt udelukkende af personer, som var bosiddende inden for en radius på maksimalt 4500m fra den nærmeste vindmølle. I dag er det fortsat således for langt størstedelen af ejerskabet, men nogle af anparterne er også blevet solgt videre til naboers børn eller nærmeste familie, som kan være bosiddende længere væk. Der er ingen tvivl om, at det er godt for møllernes ”interaktion” med sit nabolag, at der er et stort og solidt medejerskab i nabolaget og at mange på den måde har glæde af at kunne følge med i møllens drift – særligt når det blæser.

Hvad koster en vindmølle at etablere?

Alt i alt kostede det lidt under 30 mio. kr. at etablere en af vindmøllerne i 2012.

Hvordan hænger økonomien i vindmøllerne sammen?

Den store investering i 2012 betales tilbage med elafregningen på den ”rå” el (ca. 0,20 – 0,30 kr/kWh) og derudover var der et tilskud i den første årrække (ca. 6 år) på 0,25 kr/kWh. Den samlede tilbagebetalingstid forventer vi bliver mellem 9-11 år alt efter, hvilken rente møllerne er finansieret til.

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at indtaste din mailadresse og klik på 'tilmeld'.