Forårsmesse 2015

  • Ausumgård marked

Forårsmesse 2015

Igen i år inviterede vi til to forrygende forårsdage på Ausumgaard,
da vi holdt forårsmessen lørdag d. 9. og søndag d. 10. maj, og vi vil gerne sige 1000 tak til både udstillere, besøgende, medarbejdere og frivillige for opbakningen og deltagelse i årets messe.

Igen i år nåede vi et besøgstal på ca. 6000 gæster, som alle bidragede til en fantastisk stemning. Og det er en kæmpe fornøjelse at invitere indenfor, når opbakningen er så utrolig stor.

I løbet af weekenden var der masser af musik og underholdning på plænerne i gårdspladsen.

Ligesom tidligere år lavede Hardsyssel efterskole masser af klatreaktiviteter i haven, og af musikalske indslag var der både gengangere som Vestjysk Bigband, men også en masse nye, spændende indslag, f.eks. den meget anerkendte slagtøjsmusiker Henrik Knarborg, der gav en flot koncert på scenen om søndagen.

Udstillerliste og program.

Vi lytter til brostenene

Hjælp os til at gøre messen bedre

– og deltag i lodtrækningen om gavekort til vores lille butik

Det er meget vigtigt for os at høre, hvad både gæster og udstillere synes om forårsmessen. Vi ønsker at give alle så god en oplevelse som overhovedet muligt, og kun ved at få feedback kan vi forbedre os fra år til år.
Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil hjælpe os med at evaluere årets forårsmesse. Det tager blot et par minutter, og du kan deltage i lodtrækningen om gavekort til vores butik.

Gå til spørgeskema

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at indtaste din mailadresse og klik på 'tilmeld'.