Julemarked 2021

10. – 12. december

Bliv udstiller

Julemarked 2021

Julehygge og markedsstemning på herregården
10. – 12. december 2021

I 2012 afholdt vi vores første julemarked på gården med blot 12 udstillere og en lille café. Det var startskuddet til det julemarked, som nu fylder alle gårdens gamle driftsbygninger med mere end 80 udstillere og alskens lækkerier til både ganen og til under juletræet.

I 2020 måtte vi desværre aflyse årets julemarked på grund af Covid 19, og derfor glæder vi os ekstra meget til at afholde den niende udgave af Julemarked på Ausumgaard i år – forhåbentlig uden alt for mange hensyn til Covid 19. Under alle omstændigheder kommer vi naturligvis til at følge alle myndighedernes krav og anbefalinger.

Julemarkedet plejer at være smadder hyggeligt og fyldt med stemning – og det bliver det helt sikkert igen i år.

På det store, gamle høloft finder du alle de lækre og spændende råvarer til julen og her er alt, hvad hjertet kan begære af skønne fødevarer; ost, bagværk, chokolade og nødder, juleand, flæskesteg, vin, snaps, øl og søde sager.

I de gamle stalde og på festloftet finder du masser af smukt julepynt og julegaveideer – lige fra outdoor gear til design, interiør, mode, smykker, keramik og andet kunsthåndværk. Der er gaveideer til både børn og voksne, mænd og kvinder.

Derudover har vi altid mange dejlige aktiviteter og underholdning for både børn og voksne, således at man kan nyde hyggelig julemusik til frokosten eller æbleskiverne, og lade børnene hygge sig med spændende workshops eller sjov skattejagt rundt på gården.

Den skønneste julestemning

Priser

60 kr. for voksne
20 kr. for børn fra 3-15 år
gratis for børn fra 0-3 år

Parkering

Der er mulighed for parkering ved vores biogasanlæg,
samt ved vindmøllerne bag gården.
Vi kører traktorshuttle til indgangen

Årets udstillere

På det store, gamle høloft kan du igen finde alle de lækre og spændende råvarer til julen.
Her er alt, hvad hjertet kan begære af skønne fødevarer lige fra ost, bagværk, chokolade og nødder til juleand, flæskesteg, vin, snaps, øl og søde sager.
I de gamle stalde finder du masser af julegaveideer – lige fra jagtudstyr og outdoor gear til design-interiør, mode, smykker, keramik og andet kunsthåndværk.
I alt kan du møde 80 forskellige udstillere, der alle brænder for deres gode produkter.

I løbet af efteråret vil vi løbende opdatere udstillerlisten.

Aktiviteter og underholdning for store og små

Workshops for børn

Igen i år vil julemarkedet emme af julens toner, dufte og smage.
Børnene kan boltre sig i halm, klappe dyr, nørkle, bage pebernødder, gå på skattejagt og meget mere.
Følg meget gerne vores begivenhed på facebook, og bliv opdateret, når programmet og udstillerlisten er klar.

Praktiske oplysninger:

Tidspunkt:
Fredag d. 10. december kl. 10-16
Lørdag d. 11. december kl. 10-16
Søndag d. 12. december kl. 10-16

Entre:
60 kr. for voksne
20 kr. for børn fra 3-15 år
gratis for børn fra 0-3 år

Andet godt at vide:

Vi driver til dagligt landbrug – men elsker at invitere indenfor til events såsom julemarkedet. Julemarkedet er derfor netop kendetegnet ved at være “Jul på landet”.
Vi bruger derfor landbrugets arealer, bygninger mm. og det betyder, at parkeringsarealer og lign. godt kan være våde og smattede, og det er ikke sikkert at man kan gå fra parkeringen til indgangen uden at få lidt beskidte sko.
Vi har naturligvis forsøgt at lægge billet ind på at få stille vejr med let frost og måske et enkelt lille drys sne – både fordi det er hyggeligt, men også fordi det gør parkeringsarealerne bedre, hvis jorden er frossen. Men vi kan desværre ikke garantere frostvejret, og derfor vil vi gerne opfordre til at man iklæder sig praktisk tøj og fodtøj, der ikke er for sart.
Vi gør hvad vi kan for at gøre det hele så fremkommeligt som muligt – og vi er vant til at vores gæster holder humøret højt sammen med os – også hvis parkeringspladsen bliver lidt mudret.

For Kørestolsbrugere og gangbesværede:
Julemarkedet afholdes i gårdens gamle bygniner – både i stalde og på to af de store, gamle hølofter. Der er desværre ikke adgang for kørestole til lofterne. Til gengæld er der adgang til cafe samt to stalde hvor udstillere præsenterer spændende kunsthåndværk og mange forskellige gaveideer.
Særlige parkeringspladser til kørestolsbrugere og gangbesværede forefindes ved indgangen (kontakt de rare parkeringsfolk, hvis du har brug for dette.)

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.