Økologisk
I løbet af sommeren 2020 er al planteavl på gården omlagt til økologi.
Ny, banebrydende produktion af bæredygtigt planteprotein
I januar 2020 fik vi på Ausumgaard sammen med Vestjyllands Andel tildelt 14 mio. kr. fra GUDP til at etablere et test- og demonstrationsanlæg til produktion af græsprotein. Dertil kommer en egenfinansiering på 16 mio. kr.
I august 2020 stod anlægget klar og vi begyndte at tage det første græs ind til testkørsel. Den 4. september 2020 kunne vi indvie anlægget med besøg af daværende Fødevareminister Mogens Jensen.
Produktionen af græsprotein er stadig ny – ikke bare her på Ausumgaard, men i det hele taget.
Projektet og perspektiverne i produktionen er meget spændende, fordi græsprotein potentielt kan løse nogle af landbrugets udfordringer i forhold til bæredygtighed. Det danske landbrug importerer i dag meget soja fra især Sydamerika. Nu ser det ud til, at det kan lykkes at udvinde et optimalt planteprotein til brug i foder ved at forarbejde græs! Det vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis landbruget på sigt skal kunne source bæredygtigt foder.
Bæredygtigt
Produktion af græsprotein hænger godt sammen med vores produktion af økologiske afgrøder og biogas.
Hvad er græsprotein?
I praksis udvindes græsprotein ved at græsset hentes ind fra marken, snittes fint og presses. På den måde adskilles plantesaft- og fibre. Selve proteinet udvindes af plantesaften ved at slynge denne i en centrifuge.
Seges har lavet en lille video, der viser processerne i proteinudvindingsanlægget. Se videoen her.
Proteinpastaen transporteres videre til foderfabrikken Marine Protein ved Skive, som også har produktion af søstjerner til økologisk protein.
Restproduktet i form af den tørre og faste del, også kaldet pulpen, har flere anvendelsesmuligheder.
Vi kan komme pulpen i biogasanlægget, og her vil gasudbyttet være uændret i forhold til før græsset kommer igennem skruepressen. Forsøg har også vist, at pulpen har en rigtig god foderværdi for køer, fordi materialet er revet op og ret tilgængeligt. Det gør det velegnet til at udfodre med det samme eller ensilere.
Man kan derfor sagtens forestille sig en aftale med kvægbrugere, der leverer græs på Ausumgaard til proteinproduktion, og tager pulpen med tilbage til egen bedrift.
Brunsaften vil vi i første omgang pumpe i biogasanlægget, og der arbejdes på at finde ud af, om der er andre ting, som det vil kunne betale sig at udvinde.
Først et testanlæg
Da udvinding af græsprotein er helt nyt har vi i første omgang bygget en testopstilling af produktionen i en eksisterende bygning på gården.
På længere sigt er det planen at etablere anlægget i en ny bygning – men først når vi er helt sikre på hvordan produktionen skal foregå helt ned i detaljer.
På Ausumgaard har vi 300 hektar græs til produktionen. Proteinfabrikken med fuld kapacitet kan aftage græs fra 700-800 hektar, så vi har lavet aftaler med en masse eksterne leverandører.
Vi kalkulerer ud fra en normal slætstrategi med at producere 1.500 kg protein pr. hektar på en græsmark hen over en sæson.
Potentielt kan der dog være 700-800 kg protein pr. hektar mere at hente. Ved høst af friskgræs mister vi nemlig ikke protein ved saftafløb fra stak, der er ingen fordampning i forvejring, og der er intet tab ved en ensileringsproces. Vi må se, hvad det ender med, når produktionen kommer i gang.
Det vil være nemt for os at have en masse kløvergræs i sædskiftet, fordi græsset er nemt af passe og nemt at styre i et sædskifte. Oven i kommer gode gevinster som sanering for frøukrudt, og at kløveren leverer kvælstof til det økologisk sædskifte.
Der er dog rigtig mange og store variabler i sådan et regnestykke for en ny afgrøde, og kalkulen er naturligvis meget usikker. For hvem kan spå om græsudbytte, proteinudbytte og afregning?
Green Protein ApS
Vi har stiftet selskabet Green Protein ApS som projektudviklingsselskab og vi deltager i projekterne ”Grøn Bioraffinering Kerteminde”, ”Bioraffinering Fårup Biogas” samt ”Grøn protein produktion i cirkulært bioøkonomisk samspil”
Det er projektmodningsprojekter, der skal afklare mulighederne for at etablere grønne bioraffinaderi til fremstilling af græsprotein til foder.
Læs mere om ordningen her:
https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da
Grøn bioraffinering i praksis
Erfaringer fra Ausumgaard-anlæggets første år
Den 29. september 2021 afholdt SEGES en temadag om græsprotein her på Ausumgaard.
Dagens program omhandlede især erfaringerne med produktionen og brugen af græsprotein. Der var lidt over 100 tilmeldte fra nær og fjern, så interessen var umiddelbart stor.
Herunder har vi samlet de forskellige præsentationer fra dagen. Klik på linksene for at se og evt. downloade PDF.
Forventet produktion af græsprotein og biogas mm.
Erfaringer fra det første år. v/ Lars Villadsgaard Toft, SEGES
Landmandens økonomi i forbindelse med græsprotein.
v/ Jacob Krog, SEGES
Kvaliteten af græsprotein til foder. Græsproteinets andel i foderet og forventning til græsproteinets betydning i fremtidens foderforsyning.
v/ Kristian Knage Dransfeldt, Vestjyllands Andel
Erfaring med at fodre med græsprotein og perspektiver for økologiske griseproducenter.
v/ Sarah-Lina Aagaard Schild, SEGES
Græsprotein fra Ausumgaard med i verdensnyhed
I løbet af efteråret 2022 er græsprotein fra Ausumgaard blevet anvendt i foderblandinger til grise, og grisene kunne lide det.
Vestjyllands Andel har anvendt græsproteinkoncentrat fra Ausumgaard-anlægget i foderblandinger til søer, smågrise og slagtegrise og har afprøvet blandingerne i Laurs Papsøs økologisk grisebesætning i Almind ved Kolding. Han har både søer og producerer 1.600 slagtegrise om året.
Ved at bruge 5 % græsprotein til søer og smågrise og 10 % til slagtegrise og supplere med marineprotein, der kommer fra søstjerne og restprodukter fra fiskeindustrien, er det lykkedes at producere foder med lokalt produceret protein helt uden soja. En meget bæredygtig løsning, og den første af sin slags i verden i større skala.
Alle grisene tog godt imod det nye foder, der har fungeret lige så godt som det traditionelle foder. Både hvad angår tilvækst og mælkeydelse.
Se optagelse fra Laurs Papsøs bedrift, hvor produktkonsulent Kristian Knage-Drangsfeldt fra Vestjyllands Andel forklarer om forsøget og erfaringerne. Se video her.
Nyhedsbrev - Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at klikke her.
