Historie

Et sted som Ausumgaard indeholder helt utroligt megen historie. Og gårdens historie er ikke bare sin egen, den er også et billede af, hvordan det omkringliggende samfund har udviklet sig igennem tiden.

Vi, Maria og Kristian, flyttede ind på gården i 2008 – og for os betyder det meget, at vi kan arbejde for at bevare gården samtidig med, at vi udvikler nye aktiviteter og fastholder det liv og landbrug, som altid har været en del af stedet.

Vi har haft stor glæde af, at historikere og ikke mindst den tidligere museumsdirektør på Struer Museum, Benny Boysen, har interesseret sig for både at undersøge Ausumgaards historie og ikke mindst at formidle den.

Ausumgaard – en af de få tilbageværende
Der er ikke mange herregårde tilbage i det vestjyske område. De fleste forsvandt i en periode af historien, hvor mange såkaldte ”godsslagtninger” fandt sted i stor stil. Ausumgaard er en af de få gårde i området, som bestod på trods af de hektiske reformår omkring år 1800.

Ausumgaard fik først status af herregård i 1709, men gårdens historie går helt tilbage til den sene middelalder. Gården nævnes første gang i 1475, og var på denne tid en almindelig bondegård. Dette var fortsat tilfældet i 1502, hvor Ausumgaard var ejet af Niels Clementsen. Sidenhen overtog rigsråd og landsdommer Mogens Munk gården. Efter sin hustrus død levede Mogens Munk sammen den uadelige Marine Jensdatter, med hvem han havde de to døtre, Karine og Ide. I 1554 skænkede han Marine og døtrene Ausumgaard, således at deres fremtid var sikret.
I haven på gården står en skulptur med navnet “Ide” – som et minde om netop Mogens Munks uægte datter. Figuren er skabt af billedhuggeren Anker Hoffmann og blev i 1929 indviet af en af Danmarks dengang mest populære forfattere, Johannes Buchholtz, som havde sit virke i Struer.

I 1607 tilhørte Ausumgaard en Christen Olufsen og hans hustru Maren Mogensdatter, som i 1624 skødede den til Ivar Juul, som ejede både Quistrup og Volstrup.

I 1681 købte Rasmus Nielsen Overgård Quistrup, og dermed også Ausumgaard, som var blevet lagt ind under Quistrup som ladegård.

Fri sædegård
I 1709 solgte Rasmus Overgårds søn, Niels Overgård, Ausumgaard fra Quistrup.
Køberen var sognepræsten i Hjerm, Jens Jermiin.
Han kompletterede gården ved godskøb, og kunne allerede samme år indsende en jordebog til kongen som viste, at gården nu opfyldte betingelserne for at være sædegård. Fra 1. januar 1710 blev Ausumgaard regnet for at være en fri sædegård (det vi i dag kalder en Herregård).
Jens Jermiin fortsatte i de følgende år med at øge Ausumgaards tilliggende. I 1746 overtog sønnen Thomas Just Jermiin Ausumgaard, og han blev i 1750 optaget i adelstanden.
Thomas Just Jermiin anlagde det Ausumgaard, som står i dag, og det er hans våbenskjold, der pryder indgangsportalen til gårdspladsen.

Ausumgaard blev i 1777 oprettet som stamhus, hvilket vil sige, at godsejeren sikrede sig, at alle godsbesiddelser gik samlet i arv til en enkelt arving. På den måde bestod Ausumgaard på trods af at mange andre herregårde i tiden omkring år 1800 blev nedlagt.

Lundgaard-familien overtager Ausumgaard
Ausumgaard var i Jermiin slægtens eje helt frem til 1942, hvor gården blev købt af skibsreder Chr. Clausen, som dog allerede samme år solgte den videre til kreatureksportør Ivar Lundgaard, der var født i Hjerm, men som primært drev sin forretning fra gården Gimsinghoved i Struer. I 1944 solgte Ivar Lundgaard Ausumgaard til sin søn, Knud Lundgaard, og hustruen Iris Skou Lundgaard. De renoverede store dele af huset, som ved overtagelsen var i en meget ringe forfatning.

Knud Lundgaard omkom ved en trafik ulykke i 1975, hvorefter Iris Lundgaard drev Ausumgaard videre sammen med datteren Kirsten Lundgaard-Karlshøj. Iris Lundgaard boede på Ausumgaard frem til sin død i 2007.

Ausumgaard ejes og beboes i dag af Kristian (barnebarn af Knud og Iris) og Maria Lundgaard-Karlshøj, samt børnene Sigrid, Solvej og Rasmus.