DM i pløjning

Midtvest Landboungdom inviterer i år til Danmarksmesterskaber i pløjning på markerne her ved Ausumgaard d. 1. og 2. november.
Der vil være masser af hestekræfter i spil, og man kan opleve både veterantraktorer, hestepløjning, speedpløjning, politikerdyst og masser af aktiviteter for børn – sæt kryds i kalenderen d. 2. november og tag familien med til en hyggelig dag på landet.

Danmarksmesterskabet i pløjning

DM i pløjning er meget andet end hestekræfter og frisk muld i snorlige furer. Det er også et par stævnedage med aktiviteter for børn, nye konkurrencer og oplevelser for hele familien.

LandboUngdoms DM-arrangement, som sidste år satte ploven i stubmarker på Odder-egnen, er i 2013-udgaven gødet med nye underholdende discipliner, der skal bygge bro mellem by og land.

Sort røg og muld
Du kan for eksempel opleve en konkurrence, der nærmest må betegnes som ’speedplov’- traktortræk kombineret med pløjning. Her skal man ifølge LandboUngdom næppe forvente perfekt bearbejdet jord, men derimod velsmurt motorlarm, sort røg og jord der flyver til alle sider. Der er ingen regler, det gælder bare om at komme først gennem en halv hektar jord med ploven efter den brølende traktor.

Kommunalpløjning
Du kan også heppe på den bedste ’kommunalpløjer’, når de to borgmesterkandidater fra Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (A) og Mads Jakobsen (V), deltager i en duel, som ikke handler om politisk retning, men om at have styr på traktor og plov.

Gamle hestekræfter
Der er stadig plads til nostalgi og et roligere tempo fra gamle dage – som vi for eksempel kender fra DR’s Bonderøven. Da der bliver mulighed for at komme tæt på veterantraktorer – den gode gamle Buck, Fordson og Dexta eller den grå Ferguson, som også deltager i stævnet.

Den endnu ældre trækkraft, hesten, er stadig en del af maskineriet, når Midtjysk Køreselskab forsøger sig med et otte-spand islænderheste foran en plov. Køreselskabet har også lovet at finde sjove ting frem fra gemmerne til at lave showpløjning med.

Stald Ramsdal kommer og viser, at man også kan pløje med en moderne vendeplov efter en hest. Og mon ikke hestene giver lov til lidt nærkontakt med et klap eller to efter dagens dont?

Børnene i førersædet
For LandboUngdom er det vigtigt, at der ved stævnet er noget for de mindste. Der er derfor masser af aktiviteter for børn: Opvisning med fårehunde, træklatring og mulighed for at prøve en tur i en moderne GPS styret traktor.

Herudover vil dagen byde på rundvisning på Ausumgaard, udstillinger fra bl.a. Vinderup Maskinforretning A/S, MVJ, Heden og Fjordens landbogruppe, UCH og meget mere.

Program

Program – 1 . november

9.35-9.50         Flækning skolepløjere

10.00-12.20     Pløjning skolepløjere

11.10-11.30      Flækning LandboUngdom

12.20              Quiz i telt for skoler

12.20-15.00     Pløjning LandboUngdom

13.45              Overrækkelse af pokaler skolepløjere

17.00              Offentliggørelse af dagens øvrige resultater

Program – 2. november 2013  

9.30                  Åbningsceremoni

10.00-10.30       Kommunalpløjning Rød/blå blok

10.30-10.50       Flækning

10.50  – 11.10    Opvisning med fårehunde

10.45-12.00       Show pløjning heste

11.15-11.45       Speedpløjning 1.+2. runde

11.30 – 12.00    Rundvisning på Ausumgård

11.50-14.30       Pløjning

14.30-15.00       Rundvisning på Ausumgård

13.00-15.00       Show pløjning heste

15.00-15:30       Speedpløjning finale

15.30-15.45       Opvisning med fårehunde.

16.00                Offentliggørelse af vindere

Læs mere om DM på www.dmplov.dk 

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.