Julemarked 2016

9. – 11. december 2016

Se programSe udstillerliste
  • Ausumgård marked

Julemarked 2016

Tusind tak for opbakningen til årets julemarked

D. 9.-11. december holdt vi for 5. gang julemarked på gården, og det blev igen en overvældende succes.
Vi vil gerne takke alle, der bakkede op om arrangementet på den ene eller den anden måde – både udstillere, frivillige, medarbejdere og ikke mindst de ca. 9.000 gæster, der kiggede forbi i løbet af weekenden.

Julehygge og markedsstemning på herregården
9. – 11. december 2016

Igen i år åbner vi dørene til to stemningsfulde markedsdage i historiske rammer på gården i december.
Vi pynter op i de gamle stalde og på det store høloft, og som altid er det især de lokale fødevarer, der er i centrum.
Her kan du finde masser af lækre råvarer til julen, og der er også mulighed for at købe spændende julegaver samt blomster og kunsthåndværk – altsammen af høj kvalitet og med masser af gode historier.

I cafeen kan du nyde lidt godt til ganen imens du lytter til julens skønne toner.

Der vil være masser af smagsprøver, gode tilbud og ikke mindst en skøn julestemning blandt de mange forskellige boder.

Her kan du se en stemningsfuld video fra Julemarkedet på Ausumgaard 2015,
og du kan også se mange flere billeder her.

Vi lytter til brostenene

Julemarkedet udvides endnu engang

Det er 5. gang vi holder julemarked på gården – og endnu engang udvider vi arealet for at gøre plads til de mange interesserede udstillere og besøgende og for at undgå for meget “trængsel og alarm”. Derudover udvider vi også åbningstiderne, så vi både har åbent fredag, lørdag og søndag. Og vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan, for at skabe en hyggelig stemning, så julemarkedet igen bliver et besøg værd for hele familien.

Årets udstillere

På det store, gamle høloft kan du igen finde alle de lækre og spændende råvarer til julen.
Her er alt, hvad hjertet kan begære af skønne fødevarer lige fra ost, bagværk, chokolade og nødder til juleand, flæskesteg, vin, snaps, øl og søde sager. Hertil kommer nye, spændende produkter som f.eks. Nordisk Tang og hampeprodukter fra Møllerup Gods.
I de gamle stalde finder du masser af julegaveideer – lige fra jagtudstyr og outdoor gear til design-interiør, mode, smykker, keramik og andet kunsthåndværk.
I alt kan du møde næsten 70 forskellige udstillere, der alle brænder for deres gode produkter.
Se hele årets udstillerliste her

Ris og ros

Har du spørgsmål, ris eller ros til årets julemarked, er du meget velkiommen til at sende en mail til Maria eller Christina på post@ausumgaard.dk – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Kom i kontakt

Vi gør meget ud af at finde de rigtige samarbejdspartnere, både i lokalområdet og på større plan.

Det gælder både i arbejdet med vores konventionelle drift og i arbejdet med udviklingen af nye produkter og tiltag på gården.

Vi er også altid nysgerrige efter at komme i kontakt med vores kunder, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.